Sent lørdag aften mødtes jeg i Kastrup Lufthavn med stort set resten af den danske flok, der forventningsfulde havde sagt ja til at deltage på det tværpolitiske seminar i Ehden i Libanon. Ruben var et af medlemmerne i planlægningsudvalget, så han var taget derned på forhånd, og havde desuden diverse gøremål under selve seminaret.
Det viste sig hurtigt, at det primært var deltagere med politisk overbevisning til venstre for midten, der havde valgt at joine. Utrolig flinke folk, men ikke desto mindre lidt ærgerligt, at den danske politiske scene ikke var bredere repræsenteret.
Campen var placeret i smukke bjergomgivelser, hvortil vi var blevet kyndigt ført op i en ældre sag af en minibus gennem hårnålesving af en anden verden. Varmen viste sig ikke at volde bemærkelsesværdige problemer, da det faktisk var temmelig koldt om aftenen og natten for en flok danskere med kufferten fyldt op af sommertøj, - udstyret i hytter, der højst sandsynligt havde fået et ’NO GO’ i Klamphuggerne.
Seminaret gik under parolen ’Towards a Shared Future III’. Altså
, var håbet, at vi i fællesskab på tværs af 15 libanesiske og 7 danske politiske ungdomspartier og ungdomsorganisationer skulle skabe dialog og nå frem til fælles træk, som kunne danne grobund for et yderligere samarbejde i fremtiden.
Ugen bød bl.a. på workshops, besøg i en palæstinensisk flygtningelejr, fri tid til at gå på opdagelse i Beirut, besøg af Jan Top Christensen (den danske ambassadør i Libanon), debat omkring Israel-Palæstina-konflikten og forskellige grupper, hvor cases som civile rettigheder, klima, kvinders rettigheder, arbejdsløshed, uddannelse, god regeringsførelse mv. blev ivrigt debatteret. Min oplevelse var, at der var en stor grad af debatlyst og kompromissøgende elementer hos de deltagende. Af og til gik diskussionsbølgerne højt, men ikke højere end, at man to minutter senere sad og sniksnakkede som var man kammerater gennem mange år!
De fleste aftener var sat af til socialt samvær. Og socialt samvær indebar som regel en eller anden form for arabisk sang, hvor libaneserne på hyggelig vis skabte rammer for gode snakke og grin.
Som Cura-medlem var det også interessant at komme for skud på vores politik og menneskesyn, da det uden tvivl viste sig, hvilke områder man kunne gå på kompromis og hvilke, der var udelukket. Derudover var det en god oplevelse at møde vores samarbejdspartnere fra FPM (Free Patriotic Movement), repræsenteret ved Dany Isse og Christelle Wakim.
Ingen tvivl om, at seminaret har været et hit, hvor netværket endnu engang er blevet udvidet, og synet på Mellemøsten er blevet vendt og drejet gennem samtaler og indblik i en, på mange måder, anderledes kultur.
Turen gik til Libanon


