Styrelsen om fremtiden efter KD's landsmøde
Vedtaget af KDU's styrelse
Århus den 29. november 2008
Ny landsformand
KD fik en ny landsformand ved landsmødet i form af Bjarne Hartung Kirkegaard. I den anledning vil vi ikke opfordre KD til at blive på midten af dansk politik. Midten af dansk politik er noget, der defineres af de andre partiers placering, og da partierne værdipolitisk rykker længere og længere mod højre, ser vi ingen grund til, at Kristendemokraterne derfor skal gøre det samme. I stedet vil vi opfordre KD til at holde KD på en kurs defineret af personalisme, naturret, solidaritet og subsidiaritet. Med andre ord håber vi, at KD vælger et ideologisk baseret udgangspunkt.
Folketingsprojektet
KD er i fuld gang med at gabe over både kommunalbestyrelsesvalg, regionsrådsvalg og indsamling af underskrifter til et folketingsvalg. Spørgsmålet er hvor højt KD, som organisation, kan gabe? Hvornår går kæben af led? KDU tror ikke på, at KD organisatorisk kan overkomme både en krævende kommunalvalgkamp og et endnu mere krævende folketingsprojekt.
Udover de organisatoriske betænkninger, finder KDU ikke, at det politiske projekt kan sikre de nødvendige 2% af stemmerne. Linjen minder umiddelbart for meget om linjen i 2005, der ikke var nok til at opnå valg. Meningsmålingerne var endda mere positive i 2005. Er det virkelig tid til en defensiv politisk linje?
Selvom KD afstod fra ambitionerne om at opnå valg til folketinget, tror KDU's styrelse ikke på KD som partipolitisk projekt.
Et POLITISK parti
Det er flere gange blevet understreget at KD er et politisk parti – modsat et religiøst parti. Således har KD ingen bekendelsesparagraf. KD's landsmøde har hverken gjort KD til et mere eller mindre religiøst parti, som medierne og Bodil Kornbek ellers har påstået.
For mange fremstår KD alligevel som et religiøst parti. Har KD gjort nok for at modsige dette? Da KD var i Folketinget satte KD's folketingsmedlemmer en ære i ikke at benytte bibelcitater fra folketingets talerstol. I forlængelse heraf burde landsmødets talerstol, såvel som hovedbestyrelsesmøderne, ikke lægge ryg til kirkelige udsagn. Hvis man vil have styr på den interne, såvel som den eksterne kommunikation, bør mødekulturen være politisk.
Med udgangspunkt i de ændringer, der blev vedtaget til det nye principprogram, samt den fløj, der efterfølgende har udråbt sig som sejrende, tror KDU ikke på, at KD for alvor vil tage et opgør med den religiøse praksis i partiet. Når man ikke kan overbevise os KDU'ere med indgående kendskab til KD om, at man skelner mellem religion og politik, hvordan forventes det så, at man kan overbevise vælgerne?
Det nye principprogram
Det nye program fremstår direkte sammenlignet med det gamle meget mere kristendemokratisk i idé og ideologi. Centrale ideologiske begreber har fundet sin naturlige plads i det nye program, og subsidiaritet som princip har nu også medført, at KD's forhold til EU er sat på plads. Dette mener KDU er et klart fremskridt.
Der er dog malurt i bægeret. KDU havde mange ændringsforslag, men mange blev ikke gennemført - i særdeleshed flere af de centrale ændringsforlag. Omvendt blev der vedtaget mange forslag, der udvandede den klare ideologiske dagsorden det nye program ellers havde. Hvorfor var der ingen opbakning til KDU's ændringsforslag?
Den samlende ledelse
Der var på landsmødet også brug for at samle KD og KDU. Det eneste medlem af KDU's styrelse, der stillede op til KD's hovedbestyrelse fik næstfærrest point til valget. Derudover mødte KDU ikke mange modargumenter mod vores ændringsforslag til programmet, men alligevel blev de stemt ned. Når vi fik nedstemt vores forslag, så kunne vi godt have ønsket en begrundelse. Mange medlemmer af KDU opdagede det ikke, hvis landsmødet virkelig ønskede en tæt tilknytning mellem KDU og KD.
Afrunding
KDU vil på sidelinjen observere, hvorledes KD's ambition om at nedtone den religiøse praksis i partiet vil spænde af. KDU sagde før valget i 2007, at det var KD's sidste chance for at komme i Folketinget, og efter valget har udviklingen, i KD og i dansk politik, ikke ændret vores opfattelse. KDU mener overordnet, at KD's situation er katastrofal.
KDU kan dog trods alt konstatere, at der er vedtaget et - på nogle områder - mere ideologisk principprogram. KDU ønsker KD held og lykke med, i fremtiden, at præge Danmark med den politik som Kristendemokraterne udvikler.
