Kære Cura Ungdommer
Du inviteres hermed til visions- og gejstweekend d. 9-11 oktober 2009! Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen.
Vi har i styrelsen længe diskuteret visionen og berettigelsen bag Cura Ungdom, hertil kunne vi komme med mange forskellige svar; nogle realistiske og styret af rationelle kalkuler, nogle drømmende og styret af gode intentioner og igen andre ud fra en tredje begrundelse. Hvorom alting er, så er det vigtige ikke hvad vi i styrelsen mener, men hvad hele organisationen mener, at vi skal bygge vores fællesskab om. Vi mener, at en vision kun kommer til sin sande berettigelse, hvis den er funderet blandt alle, der beskæftiger sig med den. Det er alt for længe siden vi, i styrelsen, har set vores aktive medlemmer, derfor vil vi opfordre alle, der føler, at de har en aktie i Cura Ungdoms fremtid til at deltage.
Weekenden er for alle medlemmer og vi vil bruge den på at hygge, feste, slappe af, snakke gamle minder, nye mål og diskutere Cura Ungdoms berettigelse samt visioner. Der vil være masser af plads til at koble af, så kom og hver med til at nyd en weekend i godt selskab. Dette er vigtigt for Cura Ungdoms fremtid!
Lokation er endnu ikke bestemt, men nærmere information kommer snarest mulig. Cura Ungdom vil, med undtagelse af et symbolsk beløb på 50 kr. sørge for alle udgifter i forbindelse med arrangementet, herunder en refundering af transportudgifter.
Tilmelding sker pr. mail til kristian@curaungdom.dk eller pr. tlf: +45 22662161
De bedste hilsner
På vegne af Cura Ungdom
Kristian K. Hansen, Aktivitetsudvalgsformand. d. 4/9/2009
Invitation til visions- og gejstweekend
Invitation til visions- og gejstweekend
Du inviteres hermed til visions- og gejstweekend d. 9-11 oktober 2009! Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen. KLiK og læs mere!


