Blog: Hvisken og tisken

Blog: Hvisken og tisken

Af Kristian K. Hansen (Styrelsesmedlem)
Blogindlæg er som sædvanlig udelukkende udtryk for forfatterens personlige holdning.
Evt. spørgsmål el. kommentarer er velkomne på KDU's forum eller på kristian@kdu.dk

Som jeg har nævnt tidligere i kommentarer, har 2008 været et skelsættende år for den Kristendemokratiske bevægelse i Danmark. Skelsættende, fordi vi efter folketingsvalget i 2007, i højere grad end tidligere, har været tvunget til at revurdere, hvad vi vil med vores idéer. Hvor fører det hen? Hvad er mulighederne? Og hvad er det overhovedet vi/jeg arbejder for?  

Der har på det seneste været meget hvisken og tisken i krogene, hvilket i og for sig også er fint nok,  – politiske idéer og holdninger opstår vel i korridoren. Problemet er i mellemtiden, at vi står tilbage med en situation, hvor den ene eller den anden part står uden fuld information. Problematikken med asymmetrisk information er velkendt i særdeleshed inden for mikro-økonomien. Her er de overordnede antagelser, at aktører handler fuldt ud rationelt. Desuden er det en vigtig pointe, at fuld information giver en ”bedre handel” end asymmetrisk information (i mellem agenterne/aktørerne). Uden, at hverken diskutere eller præcisere denne påstand, ifht. den situation som den Kristendemokratiske bevægelse befinder sig i, giver påstanden os en væsentlig pointe. For god orden skyld skal det nævnes, at der med bevægelse tænkes på KD og KDU. Fuld information er altså det mest gunstige for en ’god handel’ – uanset om målsætninger måske er forskellige.1 Med den pointe in mente, vil jeg dermed forsøge at samle noget af den hvisken og tisken, som netop har fundet sted i krogene.

Det er ingen hemmelighed, at KDU – på samme måde som KD gjorde til deres landsmøde – står overfor en eksistentiel overvejelse til landsmødet i marts 2009. I den forbindelse er det heller ikke nogen hemmelighed, at medlemmer i KDU overvejer, om den kristendemokratiske idé kommer bedst til udtryk på andre måder, end ved at være en partipolitisk ungdomsorganisation. Endda for et parti, som ikke har haft formel indflydelse de sidste to valgperioder. Derudover kan man altid diskutere, hvor længe siden det er, at KD har haft reel indflydelse?. Formanden for KD, Bjarne H. Kirkegaard (BHK), har flere gange benyttet sig af lejligheden til at minde KDU om den formålsparagraf, som forpligter til et samarbejde om det kristendemokratiske mål i fællesskab med KD. Desuden har han påpeget, at KD nu er den organisation med det mest kristendemokratiske principprogram.

På baggrund af dette ønsker jeg at afklare nogle ting i forholdet mellem KDU og KD. For det første tror jeg at behovet for at minde KDU om deres forpligtelser, ifht. formålsparagraffen, skyldes mangel på fuld information. BHK er ganske enkelt usikker på, hvad han skal forvente af KDU. Netop på grund af dette, finder jeg det nødvendigt at give udtryk for mit ståsted i debatten: Jeg tror ikke på det kristendemokratiske partiprojekt. Ikke specifikt fordi det er BHK, men snarere givet de omstændigheder, som er svære at overse. Derfor giver det absolut heller ingen mening at spekulere i, hvorvidt KDU vil binde sig op på et andet uoverkommeligt partiprojekt. Dette betyder, at den eksistentielle diskussion, som foregår i KDU, ikke er spørgsmål om fundamentet, men om den organisatoriske udtryksform. Spørgsmålet vi stiller os selv er altså: ”Hvordan får den kristendemokratiske idé de bedste betingelser?”.

Af samme grund er det fint, at BHK markerer sin holdning til dette spørgsmål, det er trods alt (i hovedtræk) samme idé vi kæmper for. Når BHK løfter den ”moralske pegefinger” og henviser til formålsparagraffens forpligtelser, presser han KDU på en forestilling om følelsesmæssige forpligtelser. Derimod burde BHK bidrage med sagligt begrundet argumenter for, hvilken organisatorisk udtryksform, som tjener den kristendemokratiske idé bedst.

BHK's pegefinger lægger dermed låg på en debat, som for alvor trænger sig på i KDU, – hvilket jeg mener sker på bekostning af den kristendemokratiske idé. KDU skal med andre ord have lov, at indgå i ’eksistentielle’ overvejelser – helt på samme måde som KD gjorde det op til deres landsmøde. Derfor skal KD droppe deres forsøg på at presse KDU uden nogen form for saglig bidrag til en debat. Dermed ikke sagt, at KD og BHK skal blande sig helt uden om, – dette handler om at udligne det asymmetriske informationsniveau!